Udgivelser

Bureau 2000 udgiver jævnligt rapporter med resultater af analyser og evalueringer.

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2024

Notat om forældrebetaling 2024

Forældrebetalingen til dagtilbud er konstrueret, så den maksimalt må udgøre 25% af kommunens samlede udgifter til dagtilbud (2024). I udgifterne til dagtilbud indgår en række forhold som bidrager til at taksterne er forskellige fra kommune til kommune. Blandt andet indgår udgiften til søskenderabat og socialpædagogiske friplads.

De senere år er taksterne steget markant. Dette skyldes blandt andet, at der er tilført flere penge til normering. Bedre overenskomster påvirker også taksterne.

I Danmark betaler forældrene markant mere for at have deres børn i dagtilbud, end i de øvrige nordiske lande.

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2023

Bosteder for voksne

Der er stor fokus på udgifterne til mennesker med særlige behov og udfordringer. Udgifterne til botilbud har været til debat, primært fordi kommunerne landet over oplever store udgiftsstigninger, der ikke anerkendes i økonomiaftalerne.

Bureau 2000 har i samarbejde med græsrodsbevægelsen #enmilillionstemmer udarbejdet undersøgelsen, der peger på følgende:

De samlede udgifter er steget med en 4-5% siden 2007, hvis der tages hensyn til inflation. Dette kan forklares med at gruppen bliver stadig tungere samt, at det kun er borgere med vidtgående behov der henvises til botilbud.

Området er præget af underbudgettering.  Kommunerne har generet problemer med at håndtere styringen af området.

Ekspertudvalget har i 2023 udgivet et sæt anbefalinger, der ikke hviler på empiriske undersøgelser, men snarere på hvad kommunerne oplever som årsag til de styringsmæssige udfordringer.

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2022

10-13-årige i fritidsordninger, Hvem er med og hvem er ikke med?

Kommunerne kan organisere deres tilbud til børn i alderen 10-13 år på flere måder og med hjelm i forskellige sæt lovgivninger. I nogle kommuner er tilbuddene til de 10-13-årige organiseret i henhold til folkeskoleloven – de såkaldte SFO II, mens andre kommuner har oprettet tilbuddene i henhold til dagtilbudsloven, kaldet klubber.

I kommuner, der satser på klubber i henhold til dagtilbudsloven, er deltagelsen generelt højere end i kommuner, der organiserer indsatsen via folkeskolerne. Privatskoleelever deltager kun i begrænset omfang i de kommunale tilbud.

Forældrebetalingsandelen er væsentlig højere i SFO II end i klubber der er oprettet i henhold til dagtilbudsloven. Her er der en maksimal forældrebetalingsandel på 20%.

Børn med anden etnisk baggrund end dansk deltager i mindre grad end børn med dansk baggrund i tilbuddene. Til gengæld lykkes det at fastholde børn af indvandrere i længere tid. De dropper ikke ud af klubberne i samme omfang som danske børn gør i takt med at de bliver ældre.

Undersøgelsen er udarbejdet på foranledning af FOA’s Pædagogiske Sektor, på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik forskerordning.

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2022

Børn i fritidsordninger 6-9-årige, hvem er med og hvem er ikke med?

Der er generelt stor tilslutning til kommunernes fritidsordninger for de 6-9-årige. Særligt de mindste børn bruger tilbuddet. Når børnene bliver ældre, meldes de dog ud af tilbuddene i takt med at de får andre interesser.

Dog er der store forskelle mellem kommunerne her. I nogle kommuner er andelen blandt de ældste børn 8-årige og 9-årige, der fortsat benytter tilbuddene stor (mere end 95% blandt de 9-årige), mens andelen i andre kommuner er faldet til omkring halvdelen af de 9-årige.

Det lader til at det i særlig grad er hovedstadskommunerne, der formår at fastholde de unges tilknytning til tilbuddet.

Forældrebetalingen udgør en betragtelig del af kommunernes omkostning. Og den har været stigende i perioden. Taksterne har ligeledes været stigende. I SFO ordningerne er der ingen øvre grænse for andelen af forældrebetaling, mens der er en grænse i fritidshjem på 30% (2022).

Undersøgelsen er udarbejdet på foranledning af FOA’s Pædagogiske Sektor, på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik forskerordning.

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2022

Daginstitutionernes hverdag 2022 – med fokus på mistrivsel

Mistrivsel er et alvorligt problem blandt børn og unge. Det bekræftes i undersøgelsen. Blandt de adspurgte medarbejdere vurderes det, at 14% af børnene viser tegn direkte tegn på mistrivsel eller har en adfærd, der giver anledning til bekymring blandt personalet.  56% af lederne mener, at udvikling går i den forkerte retning. De konstaterer, at antallet af børn der viser tegn på mistrivsel er øget igennem de sidste 5 år.

Samtidig peger undersøgelsen på, at personalet generelt mener, der er for få ressourcer til at håndtere de børn, der mistrives. Det øgede antal børn der mistrives, påvirker arbejdet i institutionerne. Et stort flertal af lederne 75% mener ikke der gives tilstrækkelig med hjælp til de børn, der mistrives.

Undersøgelsen peger ligeledes på, at institutioner, der ligger i socialt belastede områder, er mere belastede end institutioner, der modtager børn fra velstillede familier.

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2021

Udviklingstendenser i dagpleje og daginstitutioner 2021

Antallet af børn i dagpleje har været vigende de sidste 10 år. Fra 2010 til 2020 er antallet af børn i dagpleje reduceret med 50%. Børn i alderen 0-2 år passes i stigende omfang i dagtilbud, integrerede daginstitutioner i stedet for i dagplejen.

Antallet af dagplejere er faldet, samtidig med at dagplejernes gennemsnitsalder er stigende. Området står derfor overfor et generationsskifte de kommende år.

Antallet af børn i private institutioner er stigende. Fra 2018-2021 er antallet af børn i private pasningsordninger steget med 37%.

Behovet for pladser i dagtilbud vil stige i de kommende år. Det afhænger naturligvis af fødselsraten blandt kvinder, men behovet for mere personale i dagtilbud anslås til at være ca. 14.000 fuldtidsansatte de kommende år.

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2021

Daginstitutionernes hverdag 2021

COVID har også her haft en betydning. Undersøgelsen er derfor blevet gennemført i efteråret i en reduceret forn.

Fokus har været på mistrivslen. Undersøgelsens hovedresultater er:

  • Mange institutioner har interne procedurer der skal hjælpe personalet i at spotte mistrivsel blandt børnene
  • Det tager ofte lang tid at få hjælp og opbakning fra PPR.
  • Generelt er mistrivslen mere tydelig i institutioner hvor en større andel af forældrene er ressourcesvage.

Den udbredte mistrivsel medfører et pres på personalet. Mange medarbejdere giver udtryk for, at de ikke i tilstrækkeligt omfang har mulighed for at give børnene den tilstrækkelige omsorg og opmærksomhed.

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2021

Daginstitutionernes hverdag 2020

Undersøgelsen er foretaget blandt ledere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i landets daginstitutioner. I alt er der modtaget 719 svar. 50% er uddannede pædagoger, 42% er enten pædagogmedhjælper eller pædagogiske assistenter. 8% har andre stillinger.

Der er desuden udsendt et særligt lederskema, hvor der er modtaget svar fra henholdsvis 879 ledere og 230 område/klynge ledere.

Der er blevet spurgt ind til personalets og ledelsens oplevelse af normeringsniveauet. Her er der en meget tydelig markering om at normeringerne ikke er gode nok. Det fremgår at institutionerne generelt er blevet større de senere år.

Arbejdet med kvalitetsudvikling fylder meget. Der evalueres og følges op i forhold til den anvendte praksis. Der arbejdes systematisk, og der er en klar forventning om, at arbejdet med lærerplaner vil gavne den pædagogiske kvalitet i institutionerne.

Lederne oplever mange steder at måtte træde til, når der mangler ressourcer på stuerne.

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2019

Børn pr. voksen i daginstitutioner – udviklingen 1972-2018

Hvor mange børn er der pr. voksen i de danske dagtilbud? Opgørelsesmetode samt ikke mindst en vurdering af andre opgaver behandles i denne sammenfattende analyse af antal børn i dagtilbud, set over perioden 1972-2018.

Fra Seirup-rapporten til den nuværende diskussion om minimumsnormeringer og hverdagsnormeringer, gives et overblik over de væsentligste temaer.

  • Hvad bruger personalet deres tid på i dagtilbuddet?
  • Hvor mange timer er børnene i dagtilbud og hvornår afleveres og hentes de?
  • Data fra Danmarks Statistik ressourceopgørelse, og giver den et retvisende billede af antal personaletimer?

Notatet giver et godt udgangspunkt for at forstå personalenormeringer,

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2019

Daginstitutioner med etnisk minoritetsbaggrund, hvorfor indskrives børnene ofte senere?

Undersøgelsen ønsker at belyse de ønsker og oplevelser som tosprogede familier har med dagtilbud. Samtidig fokuseres der – på baggrund af en registerundersøgelse – på det faktisk brug af dagtilbud i en sammenligning mellem danske børn og børn med etnisk minoritetsbaggrund. Der skelnes ligeledes mellem familier i ghettoer og i familier bosat uden for ghettoerne.

Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kvalitative interviews, fokusgruppe interviews og en registerundersøgelse.

I Undersøgelsen peges der blandt andet på, at minoritetsforældre generelt er meget glade for dagtilbuddenes indsats, men at samarbejdet mellem forældre og dagtilbud kan forbedres

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2019

Daginstitutionernes hverdag 2019

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor der er modtaget 1587 svar fra landets daginstitutioner. Der er forskellige fokusområder:

Der mangler ressourcer til inklusion. Mange børn har brug for ekstra opmærksomhed, som ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang. Mange steder er forældresamarbejdet ikke lagt i faste rammer. Der er generelt opbakning til arbejdet med pædagogiske lærerplaner, men der er en tvivl om, hvilken betydning det vil medføre.

Endelig tilkendegiver ledere, at de ikke oplever, at der blandt politikerne ikke er en tilstrækkelig forståelse for de reelle problemer i dagtilbuddene.

Undersøgelsen er udarbejdet i:

2016

Kost i daginstitutionerne

Hvilket omfang har frokostordningerne i landets dagtilbud? Sammentænkes arbejdet med måltidet i den pædagogiske praksis, når institutionerne tilbyder en forældrebetalt frokostordning.

Bureau 2000 har spurgt medarbejdere og kommuner om praksis og indhold i frokostordningerne. Undersøgelsen er udarbejdet på foranledning af FOA’s Pædagogiske Sektor.

Kom i kontakt med os allerede i dag!

Vi sidder klar til at varetage din opgave. Kontakt os via telefon, mail eller ved at udfylde formularen.

22 23 82 28 Send mail