Kursus i VOKAL elevplaner på CFU

Dato for kurset:  21-11-2012, Kl. 13.00-16.00

Sted: Center for Undervisningsmidler, CFU UCC, Titangade 11, 2200 København N

Tilmelding til: Undervisen Susanne Pade, projektleder på udviklingen af VOKAL, logo UCC Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Det er gratis at deltage i kurset, men tilmelding er påkrævet.

VOKAL elevplaner er et netbaseret værktøj i SkoleIntra, der med udgangspunkt i trinmål i alle fag, letter lærerens arbejde med kortlægning og opfølgning af den enkelte elev i skolen. På kurset vil der blive mulighed for selv at prøve VOKAL, da der stilles computere til rådighed.

Målgruppe: Lærere, skoleledere og UU-vejledere, der arbejder med elevplaner og uddannelsesplaner. Redskabet dækker alle fag i såvel indskolingen som mellemtrinnet og udskolingen.

Mål: Kursets målsætning er at give kursusdeltagerne en grundig indføring i brug af VOKAL. Kurset gennemgår, hvorledes VOKAL bruges som et kortlægnings- og opfølgningsværktøj. Det giver indsigt i, hvorledes VOKAL kan anvendes som praktisk værktøj i den daglige evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Kursets målsætning er at vise, hvordan læreren kan få et detaljeret overblik, samt et helhedsbillede af den enkelte elev, samlet overblik over klassen, visuelt overblik over eleven i forhold til hele klassen, og også et fagligt grundlag for holddeling, samlet beskrivelse af alle elever, også elever med specielle behov, mulighed for at følge udviklingen over tid og sørge for, at nye lærere hurtigt får overblik over klassen. Der præsenteres desuden redskaber til lærerteamet, som kan bruges som udgangspunkt for arbejdet i såvel fagteamet som i klasseteamet og dermed give et godt grundlag for at sikre den fælles målsætning, planlægning af særligt tilrettelagt undervisning/specialundervisning, og mulighed for at følge de enkelte klasser såvel fagligt som i forhold til trivsel og læring.

Indhold: Kortlægning og mulighederne for at vise resultater og gennemgang af, hvordan elevernes historik i alle fag følges. Udarbejdelse af samlede rapporter i hvert enkelt fag og delområde. Kortlægning af trivsel og læringsmiljø – elevernes alsidige udvikling og uddannelsesparathed. Dette sker direkte i elevintra og forældreintra. Status som giver oversigt inden for en klasse og klassetrin. Eksempler på hvordan lærere med resultaterne kan gennemføre elevsamtaler og forældresamtaler.