VOKAL elevplaner og skoleledelse

Nogle grundlæggende tanker bag VOKAL

VOKAL er et kortlægningsværktøj, der letter lærernes arbejde med elevplaner i folkeskolen, og giver værktøjer til faglig ledelse og samarbejde. VOKAL følger eleverne over tid, og er baseret på lærernes og elevernes vurderinger af opnåede kompetencer, læringsparathed og trivsel i de enkelte fag

Lærerne udformer elevplanerne ved hjælp af en række pejlemærker, som tager afsæt i de faglige trinmål for de enkelte fag og klassetrin. VOKAL er et enkelt system, der hurtigt giver overblik for lærere, elever, forældre og skoleledelse. Desuden er værktøjet et godt udgangspunkt for udarbejdelse af handleplaner. VOKAL er udviklet til samtlige fag på 0.-9. klassetrin.

Systemet er integreret med SkoleIntra, derfor kan lærere, elever og forældre logge ind ved hjælp af UNI·Login og elevplanerne, så snart læren har udgivet dem ses af forældrene i ForældreItra.

VOKAL som udviklingsredskab

VOKAL er velegnet til at understøtte en proces, hvor man fx beslutter at øge satsningen på dansk og matematik.

Fordelen ved VOKAL er i den forbindelse, at man kan følge elever og klasser og grupper af elever (fx elever med behov for særlig støtte) fra 0.- 9. klasse. VOKAL er ikke et nyt ”karaktersystem”, som bygger på test eller lignende, men netop et udviklingsredskab, som gør det muligt at vurdere, om og på hvilke områder, eleven og hele klassen gør fremskridt, og hvor der evt. skal gøres en ekstra indsats. I stedet for at vurdere, om læringsprocessen har ført til det ønskede resultat, når skolegangen er afsluttet, ser VOKAL med andre ord på, hvordan læringen – og trivsel og læringsparathed – skrider frem fra skolegangens begyndelse, når man vurderer udviklingen i forhold til trinmålene.

Det forhold, at elevernes faglige udvikling følges fra børnehaveklassen, gør også, at systemet er velegnet for den forskning, der naturligt vil følge med et udviklingsprojekt.

Samtidig er VOKAL et redskab, som til stadighed udvikles. Systemet vil således blive tilpasset, hvis fx Fælles Mål revideres, eller hvis der ønskes nye muligheder for at bedømme elevernes udvikling på tværs af de sædvanlige faggrænser.

Det er allerede besluttet, at den første revision skal give bedre mulighed for at bedømme elevernes alsidige, personlige udvikling, ligesom der er ønsker om redskaber, som giver mulighed for, at lærerne kan lave årsplaner på baggrund af det klasseoverblik de får gennem VOKAL.

I det følgende gennemgås de grundlæggende elementer nærmere.

1. Systematisk kortlægning af den enkelte elev

       2. Systematisk kortlægning af klassen

3. Systematisk kortlægning kan bidrage til udvikling på alle niveauer

 

Systematisk kortlægning af den enkelte elev

 

Systemet er opbygget således, at læreren kortlægger elevens kompetencer i det enkelte fag ud fra pejlemærker med udgangspunkt i Folkeskolens Trinmål.

Formålet er at skabe data, der støtter eleverne, og sikrer at man ikke overser faglige huller. Altså at man kan besvare spørgsmål som ”hvad går godt?”, og ”hvad kan der gøres for at hjælpe?”. De indsamlede data skal være relevante og skal kunne bruges til udvikling.

Her et eksempel fra matematik i 4. klasse.

Figur 1. Eksempel på kortlægning af en elev i 4. kl. matematik

notat 1

På baggrund af kortlægningen kan der udskrives grafiske oversigter over eleven i Matematik.

Figur 2. Eksempel på grafisk oversigt – en menu giver mulighed for valg af grafiktype

notat 2

Der kan også udskrives oversigter over basisfag samt trivsel.

Figur 3. Eksempel på grafisk oversigt over basisfag samt trivsel for en elev i 4. kl.

notat 3

Systematisk kortlægning af klassen

På samme måde som der dannes overblik over den enkelte elev, danner systemet også automatisk overblik over klassen og alle øvrige klasser i alle fag.

Det er eksempelvis muligt at få et overblik over klassen i Matematik (se fig. 4 herunder). Det er muligt at se, hvor mange af klassens elever, der skal have meget hjælp inden for det enkelte pejlemærke, og hvor mange elever, der kan forklare det til andre. Dette giver den enkelte lærer mulighed for at tilrettelægge undervisningen på baggrund af et overblik. På samme måde vil det være muligt at følge elever med særlig tilrettelagt undervisning/specialundervisning.

Figur 4: To eksempler på visning af den samme systematiske kortlægning

notat 4

Systematisk kortlægning kan bidrage til udvikling på alle niveauer

Data kan benyttes i hele skolesystemet og til forskning. Samlet kan man sige, at kortlægningerne nu kan bruges af alle aktører: Eleverne, lærerne, forældrene, klasse- og fagteam, skoleledelse, skolebestyrelse, forvaltningen og udvalg, samt forskning.

Elever og forældre kan fx se elevplaner og den gennemførte vurdering direkte i Elev- og ForældreIntra. Det giver mulighed for, at forældre og elever i samarbejde kan kortlægge den del, som omhandler trivsel og læring.

Læreren kan fx få et detaljeret overblik, samt et helhedsbillede af den enkelte elev, samlet overblik over klassen, visuelt overblik over eleven i forhold til hele klassen, fagligt grundlag for holddeling, samlet beskrivelse af alle elever, også elever med specielle behov, mulighed for at følge udviklingen over tid og sørge for, at nye lærere hurtigt får overblik over klassen.

Lærerteamet kan fx få overblik, som kan bruges som udgangspunkt for arbejdet i såvel fagteamet som i klasseteamet og dermed give et godt grundlag for at sikre den fælles målsætning, planlægning af særligt tilrettelagt undervisning/specialundervisning, og mulighed for at følge de enkelte klasser såvel fagligt som i forhold til trivsel og læring.

Skoleledelsen kan fx få et grundlag for kvalificeret og informeret ledelse, samlet overblik over alle fag, mulighed for hele tiden at følge den enkelte klasse, såvel fagligt som med hensyn til trivsel og læring, på detaljeret plan at følge specialundervisningen, redskab til at følge op på målsætninger og satsningsområder og input til kvalitetsrapporter, mulighed for overskueligt materiale til at orientere skolebestyrelsen om den faglige udvikling samt udviklingen inden for trivsel og læringsmiljø.

Forvaltningen/det kommunale udvalg kan fx få pejlemærker for fagligheden overordnet på skolerne, få et bedre grundlag for den overordnede målsætning, få et grundlag for valg af satsningsområder og input til kvalitetsrapporter, hjælp til den overordnede planlægning af særligt tilrettelagt undervisning /specialundervisning, mulighed for at følge udviklingen på de enkelte klassetrin i kommunen samlet.

Forskning og udvikling. Kortlægningerne giver mulighed for at forske i fx læring, trivsel, sårbare børn, særligt tilrettelagt undervisning, alle fag, social arv.

Susanne Pade

Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

09-04-2012

www.bureau2000.dk